HØ tilbage til Gudenå - projekt Skibelundbæk
Havørredprojekt fra motorvej

Havørreden tilbage til Gudenå: Naturplejeprojekt Skibelundbæk

Havørredbestanden i Gudenåens tilløb er faldende. Foreningerne langs åen har i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU AQUA fulgt bestandens nedgang. 

 

Nedgangen startede for ca. tyve år siden, men de sidste ti år har været særligt hårde og bestanden er nu tæt på at uddø.

 

I 2018 iværksatte foreningerne et projekt under navnet ”Havørreden tilbage til Gudenå". Projektet havde til formål, at finde årsagen til nedgangen.

 

Projektet indbefattede mærkning og sporing af den udtrækkende smolt og en kameraundersøgelse i mange af de mindre bække.

 

Konklusionen var, at den primære årsag til nedgangen i bestanden skyldes predation i bækkene – De små havørreder når aldrig, at blive så store at de trækker ud i havet – De bliver spist inden.  Kameraundersøgelsen viste, at især Fiskehejren og Odderen tager for sig af retterne. Hvad har så ændret sig? For 20 år siden var der stort set ingen Fiskehejre og Odder – derfor havde fiskene ikke samme behov for skjulesteder som tilfældet er nuBækkene skal tilbage til en mere naturlig tilstand, og vi vil forsøge at hjælpe dem lidt på vej. 

 

Projektet blev i 2023 overdraget til kommunerne langs åen. Viborg, Favrskov og Randers kommune har på baggrund af undersøgelsen, iværksat et tværgående projekt hvor der skal skabes bedre skjul og opvækst forhold i bækkene.

 

I Viborg kommune startes op med Skibelundbækken i efteråret 2025 og efterfølgende gennemføres et tilsvarende projekt i Møllebækken ved Bjerringbro. 

 

I Skibelundbækken laves projektet i området mellem Skibelundvejen og Sahlvejen, et område hvor der tidligere har været omfattende gydeaktivitet.

 

Den 8. september er der opstartsmøde i Bjerringbro og omegns Sportsfiskerforenings klubhus. Alle som ønsker at være en del af projektet er velkomne til at deltage. Da der skal laves lignende projekter i opvækstbækkene fra Tangeværket og helt ud til Udbyhøj kan vi kun opfordre vandpleje folkene fra de forskellige foreninger langs åen til at deltage. Ved fælles indsats kan vi nå rigtig langt!

 

Vi mødes 8.september 2025 kl. 1900 i klubhuset på Gudenåvej 22a i Bjerringbro. Tilmelding er ikke nødvendig. 

 

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen